SKAT: Skattefrie gavekort i 2021 til dine medarbejdere

Skattefritaget gavekort 2021

I finansloven 2021 er det vedtaget af yde en særlig støtte til oplevelsesindustrien i form at et skattefrit arbejdsgiverbetalt gavekort til dine medarbejdere. Med dette lovforslag, fremstilles samtidigt en midlertidig skattefritagelse for denne slags gavekort i 2021 med en beløbsgrænse på 1200 kr.

Gavekort i kølvandet på COVID-19

Efter nuværende regler sidestilles et gavekort som A-indkomst, og er derfor skattepligtig og indberetningspligtig af det fulde beløb. Ingen regler uden undtagelser, og derfor kan gavekort/gavebevis stadig gives hvis det overholder reglerne på området. Generelt så har det dog været alment kendt at gavekort/gavebevis ikke må kunne byttes til kontanter, hvis det gives som en arbejdsgiverbetalt personalegode.

COVID-19 satte et brat stop for oplevelsesindustrien, og dermed også de arbejdsrelaterede fejringer ifbm. f.eks. julefrokost. Derfor blev der fremsat og vedtaget et lovforslag som skal gøre det muligt for arbejdsgiveren at give medarbejderen et skattefrit gavekort til oplevelser.

Det gælder dog stadig, at hvis medarbejderen modtager flere gavekort der til sammen overstiger bagatelgrænsen på 1.200 kr, skal den pågældende selv oplyse den fulde værdi til SKAT.

Gavekortet skal gives I det indeværende kalenderår og skal være udstedt til en af følgende tiltag

  • Hotelydelser m.v. omfatter ydelser hos hoteller, gæstgiverier, vandrerhjem, moteller, feriecentre, campingpladser og lignende. Ophold i sommerhuse er også omfattet
  • Restaurationsydelser m.v. omfatter ydelser hos restauranter, herunder fastfoodrestauranter, caféer, pølseboder og lignende
  • Endvidere omfattes forlystelser i form af f.eks. forlystelsesparker, sportslige arrangementer, museer, kunsthaller, teatre og andre udbydere af scenekunstforestillinger, herunder også musicals og revyer, multiarenaer, cirkus, festivaler, spillesteder, koncert- og kulturhuse, zoologiske haver og lignende.
  • Overnatninger på hoteller, gæstgiverier, vandrerhjem, moteller og campingpladser m.v. inkl. mad og drikkevarer og andre ydelser inkluderet i overnatningsprisen

Gavekort til mad

  • Mad og drikkevarer til nydelse på en restaurant
  • Mad og drikkevarer til nydelse på en café
  • Mad og drikkevarer til nydelse ved en pølsevogn
  • Mad og drikkevarer til nydelse på en fastfoodrestaurant
  • Drikkevarer til nydelse på en bar
  • Mad og drikkevarer til nydelse på et pizzeria

Gavekort til oplevelser

  • Adgangsbilletter til forlystelsespark inkl. turpas/billetter til forlystelser
  • Adgangsbilletter til biografer, teatre, stand-up-shows, operaer og koncerter
  • Adgangsbilletter til zoologiske haver, museer m.v. inkl. rundvisninger.

Et gavekort er stadig skattefrit hvis det er udstedt til Take away, og ligeledes hvis det er et gavekort som er udstedt til mad og drikke ved f.eks. koncerter mv. Der er også mulighed for gavekort til oplevelser hvor der er adgang til andre faciliteter som f.eks spa og fitness. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os her

Bagatelgrænsen for gaver fra arbejdsgiver i 2021

Foruden mulighed for et skattefrit gavekort, så er der også den gængse regel omkring gaver fra arbejdsgiver. SKAT nævner dette på deres hjemmeside således

Julegaver er i 2021 fastsat til et beløb af 900 kr, før medarbejderen skal beskattes. Ovenfor er der en illustration af hvordan arbejdsgiver betalte gaver i løbet af et kalenderår skal behandles. Julegaver til en værdi af over 1.200 kr skal altid beskattes af det fulde beløb, så derfor anbefaler vi at det holdes under de 900 kroner.

Det er som regel svært for virksomheden at få et komplet overblik over reglerne for arbejdsgiver betalt gaver, men vi står til rådighed for at guide dig igennem så du overholder de gældende regler.

COVID-19 i 2021

COVID-19 har medført at ingen glemmer 2020, så derfor kan 2021 blive starten på at vi sammen bygger samfundet op igen. Et skattefrit arbejdsgiverbetalt gavekort er et skridt på vejen, men der vil uden tvivl komme flere tiltag for at hjælpe de nødlidende brancher i Danmark.

Hvis du vil holdes opdateret på om der er tiltag der kan hjælpe netop dig, så tilmeld dig vores nyhedsbrev eller følg med på vores linkedin, hvor vi løbende opdaterer med nyheder fra skatteministeriet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses cookies to offer you a better browsing experience. By browsing this website, you agree to our use of cookies.