Corona tilskud

Hvilke corona hjælpepakker kan jeg søge? Hvilke nye indberetningsfrister er der? Hvordan får jeg søgt den rette kompensation? Som virksomhedsejer har du helt sikkert en masse spørgsmål ift. den nuværende situation i Danmark, og hos EBRS Revision kan vi hjælpe dig med dem alle. 

Vi rådgiver dig gennem den usædvanlige situation, som du står i lige nu. Vi er opdateret omkring alle nye frister, og holder løbende øje med nye hjælpepakker eller kompensationsmuligheder for din virksomhed. Skal du ansøge om kompensation, hjælper vi dig også med dette. Vi indsamler den rette dokumentation og erklæring, så du kan bruge din energi på at fremtidssikre din virksomhed.

Hvilke COVID-19 hjælpepakker er der?

Der er efterhånden en del hjælpepakker, særligt med de nye målrettede hjælpepakker, der blev sat i værks efter mange af de oprindelig udløb hen over sommeren 2020. Hjælpepakkerne består af direkte kompensation til for eksempel faste omkostninger, men kommer også i form og forlængede frister for bl.a. afregning af moms og betaling af A-skat og AM-bidrag.

Det kan være svært at danne sig et overblik i den nuværende situation, men med os som din samarbejdspartner, vil vi finde frem til den kompensation og godtgørelse, der er relevant for dig. Vi sørger også for at have styr på de udskudte frister. 

Krav om revisorerklæring 

Der er i forbindelse med de mange hjælpepakker indført et lovkrav om revisorerklæring. En revisorerklæring skal laves af en uafhængig og godkendt revisor. Med erklæringen godkender revisoren din opgørelse af omsætning og omkostninger i referenceperioden. 

Der er krav om revisorerklæring, hvis du søger kompensation for faste omkostninger eller kompensation for aflyste arrangementer. Ved sidstnævnte er kravet dog kun gældende ved ansøgninger på over 500.000 kr. Hvilken præcis dokumentation din ansøgning skal indeholde, kan variere alt efter, hvilken branche du er inden for samt din virksomheds størrelse. 

Ansøg om lønkompensation 

Den generelle hjælpepakke for lønkompensation er lukket for ansøgninger. Der er dog kommet nye målrettede hjælpepakker omkring lønkompensation siden. Disse er målrettet bestemte virksomheder, underlagt bestemte corona-restriktioner. 

Der sker hele tiden nye udviklinger, der påvirker dine muligheder for at ansøge om lønkompensation. Vi er naturligvis opdateret ift. nye krav og frister, der eventuelt kan have indflydelse på din virksomhed. Er det muligt for dig at søge kompensation, hjælper vi dig med at udarbejde ansøgningen.  

Kompensationsordning for selvstændige

Den generelle kompensations for selvstændige er lukket for ansøgninger. Men der er oprettet nye kompensationsordninger målrettet visse virksomheder, der er underlagt bestemte COVID-19 restriktioner. Du er velkommen til at kontakte os for at høre mere om dine muligheder for kompensation.

Kompensation for faste omkostninger 

Den generelle kompensationsordning for faste omkostninger er lukket for ansøgninger. Der er dog nye målrettet hjælpepakker for faste omkostninger. Disse er mulige at søge for bestemte virksomheder, underlagt visse restriktioner. Du kan altid kontakte os for at høre hvilke kompensationsordninger, der er gældende for lige netop din virksomhed. 

Kompensation for aflyste arrangementer 

Den nuværende kompensationsperiode for aflyste arrangementer er forlænget til 31. januar 2021. Der ventes stadig nye bekendtgørelser og vejledninger for den forlængede periode. Fristen for ansøgning om kompensation afhænger også af, i hvilken periode det aflyste arrangement skulle være afholdt.  

Ansøgning af kompensation for aflyste arrangementer kan være ret kompliceret, da der er mange præcise oplysninger, der skal gives og dokumenteres for. Vi kan naturligvis hjælpe dig med at få et overblik over, hvilken dokumentation du skal indlevere sammen med din ansøgning, samt hvilke frister du skal overholde. 

Rådgivning og hjælp til COVID-19 tilskud

Det kan være en kompliceret og uoverskuelig proces at søge om en eller flere af de gældende corona tilskud. Måske er du i tvivl om, hvilke du kan søge, samt hvordan du søger dem. De mange hjælpepakker og tilskud kan dog også være vigtige at prioritere i en turbulent tid, hvor den almindelige indtjening er mindsket eller helt væk. 

Med den rette rådgivning og hjælp kan du få den kompensation, du er berettiget til samtidig med, at du kan fokusere på at drive din virksomhed sikkert videre. Med EBRS Revision ved din side kan du få det optimale ud af den svære situation. 

Vi giver dig et overblik 

Hos EBRS Revision er vi sat ind i de gældende hjælpepakker, og følger udviklingen tæt. Vi har ligeledes en viden og erfaring, der gør os i stand til at hjælpe med dokumentation og ansøgning. Vi giver dig et overblik over både fremtidige muligheder, såvel som den situation du står i lige nu og her. 

Med et overblik over likviditetsbehov, eventuelle lån samt analyse af udgifter og den umiddelbare fremtid for firmaet, har du de bedste forudsætninger for at træffe de rette valg for din virksomhed. 

Kontakt os i dag for at høre mere om hvordan vi kan hjælpe dig.