Vejledning
Generel information
Nærværende skal alene betragtes som en uformel information fra EBRS ApS
Bemærk at vi er underlagt lovgivningen om hvidvask, og derfor skal have billede legitimation samt sygesikringsbevis i kopi, når du bliver kunde hos os. Efter bekendtgørelsen i den nye persondata lov, opbevares disse informationer fortroligt og kan til enhver tid udleveres til dig.
Nem ID
Du skal bruge en NemID medarbejdersignatur, så du har mulighed fror at agere digitalt på vegne af dit nystiftede selskab. Et selskab kan ikke i sig selv få et NemID certifikat. Men det kan medarbejderne i selskabet deimod, dette kræver dog en aftale med Nets DanID om udstedelse af NemID medarbejdersignatur.
Vær opmærksom på, at en aftale om oprettelse af NemID medarbejdersignatur enten kan godkendes med dit private NemID, eller du kan vælge at printe og underskrive af den tegningsberettigede i selskabet. Herefter skal den sendes pr. E-mail eller brev til Nets DanID
Vejledning
- Gå ind på hjemmesiden: http://www.medarbejdersignatur.dk
- Tryk på ’Bestil medarbejdersignatur’ for at oprette en aftale om NemID til dit selskab.
- Følg vejledningen. Det er vigtigt at du anvender korrekt CVR nr.
Den første i virksomheden, som bestiller NemID bliver herefter NemID administrator
Digital post
Du er forpligtet til at modtage digital post fra det offentlige, når du ejer et selskab.
Du skal have NemID medarbejdersignatur (og være NemID administrator), når du opretter en digital postkasse til dit selskab. Du kan læse mere her: https://indberet.virk.dk/digital-post eller forhøre dig hos os, omkring hvordan du får det sat korrekt op.
NemKonto
Selskabet skal have tilknyttet en NemKonto. Alle udbetalinger fra det offentlige bliver overført til virksomhedens NemKonto. Det betyder, at i det tilfælde, at virksomheden ikke har oprettet en NemKonto vil eventuelle udbetalinger forblive på virksomhedens skattekonto.
Du skal kontakte din bank, og få denne til at tilknytte virksomhedens bankkonto til NemKonto.
Du kan desuden også selv gå ind og checke på : https://www.nemkonto.dk om din virksomhed har en NemKonto registeret. Her logger du ind med din virksomheds NemID.
Reele ejere og Legale ejere
For at sikre, at virksomheden ikke benyttes til skattesvig og anden økonomisk kriminalitet, skal alle selskaber registrere en række forhold om deres ejere, som de reele samt legale ejere.
Du kan læse meget mere her: https://indberet.virk.dk under punktet ’Registrere ejerforhold’. Vi kan naturligvis hjælpe din virksomhed med at overholde de gældende regler, og der registreres desuden altid
ejerforhold ved nystiftelse hos os.
Lad os hjælpe dig
Hvis du ønsker hjælp til nogle af de ovenstående punker, eller har du andre spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 22278966 eller e-mail kontakt@ebrs.d